Gør dine pendlerture effektive

Bruger du oceaner af tid på transport til og fra arbejde, eller er du bosat langt fra familie og venner, så sørg for at få det bedste ud af din tur, som muligt. Der er mange ting, du kan bruge din tid på, og det er næsten kun fantasien (eller de ting, du gerne vil nå), der sætter grænser. Her er et par bud på, hvad du kan bruge din \’ekstra\’ tid bedst muligt på. 

 

Vær produktiv

Pendler du til og fra arbejde dagligt, kan du eksempelvis bruge din transporttid på en meget produktiv måde. Har du langt til arbejde, kan du nå i dybden med nogle ting og allerede få tjekket de første ting af på din to do liste, svaret på de mange mails, der halter eller tage et par telefonkald. Du kan måske nå at færdiggøre din præsentation til mødet senere, eller du kan skrive et referat rent fra dagen før. Der er mange gode muligheder for at få tiden udnyttet effektivt, når du er undervejs, og det kan være smart for dig at gøre undervejs, så du for det første er forberedt på dagen og allerede fra morgenstunden er foran. Samtidig kan det være, du kan bruge det som reel arbejdstid og dermed gå fra arbejde før, fordi din tid er effektivt brugt.

 

Lær noget nyt

En anden ret god måde at udnytte tiden til fulde er, hvis du drømmer om at lære noget nyt eller dygtiggøre dig på et område. Måske har du altid gerne villet ekstrauddanne dig, blive bedre til spansk, som du havde på højniveau i gymnasiet og nu har glemt alt om igen, eller måske vil du gerne lære at odds’e. Transporttiden giver dig mulighed for at fordybe dig i det, du gerne vil blive bedre til. Tiden er “gratis”, fordi du alligevel skal sidde der, så du kan ligeså godt udnytte den, hvis du har lyst til at lære noget nyt.

 

Kom ned i gear

Du har naturligvis også “lov” til at slappe af, hvis du bruger meget tid på transport. Det kan være, du har haft en lang dag, og bruger din transport som et slags frirum, inden du skal hjem til familien og videre “pligter”. Brug tiden med en god podcast i ørene, hvor du kan fordybe dig i noget, du ikke selv behøver at ‘sidde med’ som eksempelvis en bog. Er du i det kreative hjørne, kan du også bruge din tid på at strikke din sweater færdig eller hækle de sidste karklude, ligesom du naturligvis kan catche up på din yndlingsserie på Netflix eller bare lytte til musik og slippe tankerne løs. Du kan selvfølgelig også hvilke dit hoved og tage en lur undervejs – glem dog ikke at stå af, når du skal.

Læs mere